
Vores vinkel
Vi arbejder og samarbejder bredt på mange forskellige niveauer og løfter gerne opgaver eller arrangementer et ekstra step, hvis vi kan se at netop dét vil gøre en forskel. Herunder kan man se forskellige arrangementer, som vi er en del af.

Forebyggelse af KOL
Vejle Kommune, Sygehus Lillebælt og AAB ønsker at omsætte deres strategiske samarbejde om sundhedsnærhed til et konkret projekt i Vestbyen er at styrke trivsel og sundhed med fokus på forebyggelse af KOL.

Ha det godt for mænd
Vil du gerne blive bedre til at komme ud af døren og møde nye mennesker?
Og vil du gerne have mere energi og mod?

Sundhedsagentuddannelsen
Kunne du tænke dig at være frivillig, hjælpe andre og samtidig styrke dinegen trivsel? Læs mere på opslaget her til venstre.

Styrket netværk i AAB's nærmiljø
Fælleshusene i AABs boligafdelinger i Vestbyen bliver omdrejningspunkt for sociale og fysiske aktiviteter for beboerne i området. Vi skaber en tryg brobygning, så også de beboere helt uden, eller med lille netværk, bliver en del af fællesskabet.

Lær at takle
Har du svært ved at klare uddannelse, arbejde eller at være sammen med andre fordi humøret gør knuder? Så er vores gratis kursus måske noget for dig, hvis du er mellem 15 og 20 år og bor eller studerer i Vejle Kommune.

Rygestop på Løget
Rygestop er for alle. Hvorfor stoppe med at ryge? Fordi rygning skader dit helbred, og fordi at det er dyrt, så du kan spare mange penge
Kurset er gratis og afholdes torsdage fra kl.15.30

Torvedag mangfoldighed og fællesskab i Nørremark Centret
I efteråret dannede Nørremark Centret rammen om en velbesøgt torvedag med loppemarked, mad fra mange lande, hjemmelavede produkter og aktiviteter for hele familien. Børn og voksne kunne blandt andet prøve Panna-fodbold, ansigtsmaling, krea-aktiviteter, VR og flødebollekast.

Sportsdag på Nørremarken
I Den Boligsociale Helhedsplan støtter vi meget gerne op om lokale initiativer i områderne.
I foråret 2025 var vi derfor også en del af NFS´s sportsfest. NFS står for Nørremarkens forenede sportsklubber, og er en god samarbejdspartner i flere af Helhedsplanens indsatser.
Et meget vellykket arrangement

Afghansk aften på Nørremarken
Kultur aften for alle/Hjemstavn og kærlighed
Kulturaften for alle (Hjemstavn og kærlighed) samlede mere end 150 deltagere til en stemningsfuld aften med musik, poesi og fællesskab på tværs af kulturer.
Lokale kunstnere og beboere delte fortællinger, sange og digte om kærlighed og hjemstavn og skabte plads til nye møder og fælles oplevelser.
Arrangementet blev til i et stærkt samarbejde mellem Den Boligsociale Helhedsplan, Vejle Bibliotekerne, afghanske foreninger og andre lokale aktører

Indvielse af NC10
Genindvielsen af Nørremark Centret blev fejret med en eftermiddag fyldt med oplevelser, fællesskab og aktivitet.
Programmet bød blandt andet på tale fra borgmesteren, musik, dans, sæbebobleshow, kreative aktiviteter og smagsprøver fra centrets butikker og spisesteder.
Dagen bød også på en fællesskabsbazar med deltagelse fra områdets mange foreninger, institutioner og fællesskaber samt Åbne Fællesskaber, hvor lokale aktører inviterede indenfor og viste deres aktiviteter frem.
Arrangementet blev til i et tæt samarbejde mellem Den Boligsociale Helhedsplan, AAB Vejle, lokale foreninger, fællesskaber og samarbejdspartnere i Vejle Kommune. I forbindelse med dagen blev der også lanceret et fællesskabskort over Nørremarken, som også kan ses her på siden.
