
Hvad er en helhedsplan?
Et flerårigt samarbejde (typisk 4-årig) med fokus på at løfte udsatte boligområder socialt. Det handler altså ikke om bygninger - men om mennesker og hverdagslivet. Det strategiske fokus i denne projektperiode er visionen om Vejle i social balance. Områderne blev pr. 1. januar 2026 udvidet, sådan at den Boligsociale Helhedsplan fremover arbejder mere over hele Vejle.
Hvad er en helhedsplan for en størrelse?




Vores arbejdsområder er over hele Vejle
De 7 zoner, som den Boligsociale Helhedsplan arbejder i

BSH 2026 - 2029
Bydelene i vores områder
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Nørremarken - en stor og grøn boligbydel i den nordlige ende af Vejle
Nørremarken i Vejles nordlige ende er en stor bydel under kraftig udvikling. Her kan du blive klogere på udvalgte projekter i byudviklingen.
Siden 2020 har Vejle Kommune arbejdet med omdannelsen af Nørremark Center – blandt andet med et visionsprojekt, hvor borgerne kunne deltage i workshops og komme med ønsker og idéer. Nogle foreslog, at der skulle være bageri, café og et apotek – andre ønsker sig en cykelsmed og flere spisesteder.
Ambitionen er at udvikle centret som bydelens nye samlingspunkt, hvor det er trygt og rart at færdes, og hvor der naturligt opstår nye fællesskaber.
Ellehammerparken - en by med tryghed og fællesskab
Ellehammerparken bliver med 300 nye boliger på Nørremarken en lille ny bydel i byen. En stor del af de nye boliger opføres som seniorbofællesskab, hvor hjemlighed, tryghed og fællesskaber er i fokus.Projektet imødekommer fremtidens behov for boliger til seniorer, der ønsker at bo individuelt, men samtidig tæt på andre.
Ellehammerparken bliver indrettet med mange forskellige fællesfaciliteter som café, restaurant og mulighed for at tilknyttet et mindre lægehus, pedeller, hjemmehjælpere og en kok, der kan lave mad til daglige fællesspisninger.
Toppen af Nørremarken – dyrelegeplads og nye boliger
Toppen af Nørremarken er et nyt grønt areal med naturlegepladser, dyr (geder, kaniner og fugle), frugttræer og bålhytte. I den nordlige del af området vil der i fremtiden komme til at ligge 90 nye boliger.Toppen af Nørremarken er et område med lidt mere vild og upoleret natur, hvor man kan gå på opdagelse, tage ophold, lege eller blot gøre gåturen på Nørremarken en smule sjovere.
Området kobles sammen med Det Grønne Loop – en ny 1,4 kilometer lang oplevelsesrute, der etableres i 2024 på Nørremarken.
Det grønne loop
Leg, aktiviteter og pausesteder bliver ingredienserne i et nyt oplevelsesbånd, der skal forbinde tre forskellige bykvarterer sammen i Nørremarken.Navnet på oplevelsesbåndet er Det Grønne Loop, der har til formål at skabe et naturligt samlingssted for hele Nørremarken.
Det Grønne Loop bliver anlagt i løbet af sommeren 2024 og kommer til at inddrage mange forskellige aktører – blandt andet skolebørn, der skal hjælpe med at plante blomster og stauder i vejhellerne.
Området bliver opgraderet med blandt andet en cykelbane, en skovhave og bænke til glæde for små og store – og dyrelivet får bedre forhold med gamle, væltede træer at kravle ind i og insektvenlige stauder at summe omkring.
- 2.
Vestbyen - en historisk bydel og det tidligere arbejderkvarter
Vestbyen er en bydel i Vejle og er byens historiske arbejderkvarter. Bydelen afgrænses af omløbsåen mod øst, af Jellingvej mod nord og af Sønderåen mod syd.
Bydelen voksede i starten af det 20. århundrede op omkring de store arbejdspladser, De Danske Bomuldspinderier, Vejle Dampvæveri og C. M. Hess Jernstøberi. I perioden 1906-1925 tredobledes bydelens indbyggerantal.
- 3.
Søndermarken - på toppen af Vejle
Søndermarken i Vejle er en stor, højtbeliggende bydel syd for Vejle-dalen og byens centrum. Det er et populært og veletableret boligområde, der er opdelt i flere markante og forskelligartede boligområder og kvarterer. Området rummer alt fra store almene boligbyggerier og rækkehuse til etablerede parcelhuskvarterer
Bydelen fungerer som et selvstændigt lokalsamfund i byen og rummer en række centrale faciliteter:Skoletilbud og fritid: Området huser Søndermarksskolen, som er en af de lokale folkeskoler.
Idræt og foreningsliv: Søndermarkens Idrætscenter (Søndermarkshallen) danner rammen om det lokale sports- og foreningsliv med to sportshaller og en multisal.
Natur og friluftsliv: Bydelen grænser op til store grønne områder som Sønderskoven, der byder på naturlegeplads, hundeskov og mountainbikeruter. Derudover starter vandreruter som den 8,5 kilometer lange Røde Kløversti i dette område
Bydelen ligger placeret omkring de store indfaldsveje fra syd, herunder Koldingvej og Ribevej.
- 4.
Løget - tæt på den skønne natur
Navnet Løget (som oprindeligt dækkede over landsbyen Løget By og de omkringliggende marker) stammer fra det oldnordiske ord laukr eller det gammeldanske løgh.
Selvom ordet i dag betyder "løg", brugte man det i vikingetiden og middelalderen som en betegnelse for frodig, grøn vegetation, græs eller tætte buskadsområder. Navnet beskriver altså oprindeligt et område på bakkerne syd for Vejle, hvor jorden var usædvanlig frugtbar, og hvor græsset eller planterne groede vildt og tæt.
- 5.
Midtbyen
.
- 6.
Centrum Sydvest
.
NC10, Nørremarkscenter 10, 7100 Vejle
Her er vores base set fra luften
















































